Posturologien udreder mange ellers uforklarlige lidelser som f.eks. hovedpine, ryg- og nakkesmerter og giver nøglen til behandling med bl.a. akupunktur.

Posturologien kombineret med Suzannes store viden indenfor kroppens statik (balance) og mekanik gir forbavsende resultater inden for fod- (også degenerede fødder - slidgigt), knæ-, hofte-, lænde-, nakke- problemer og smerter.
Når man afklarer det posturologiske problem vil man langsomt holde op med at halte, og genvinde samme styrke i begge sider af kroppen.
Posturologien er også et godt redskab til at klarlægge og behandle forskellige syns- og balanceforstyrrelse.
Posturologien beskæftiger sig ikke med behandling af diagnoser og lidelser, men forsøger at afklare hvad, som er den egentlige årsag til problemets opståen og fjerne/behandle årsagen.

Suzanne Madelung er registreret Akupunktør – RAB
Titlen Registreret Akupunktør er beskyttet, og der er i Danmark ca. 400 aktive Registrerede Akupunktører. Ca. 30 % af dem er medlem af foreningen Danske Akupunktører.
Danske Akupunktører er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere ”RAB”, med speciale i akupunktur, som opfylder de uddannelsesmæssige krav.
Akupunktøren.dk er:
Ansvarsforsikret
Tilsluttet klagenævn
Uafhængig af medicinalindustrien og terapeutiske begrænsninger.
Godkendt Datatilsynet til at registrere og opbevare personfølsomme oplysninger.
Kvalitetssikring:
Medlemmer af Danske Akupunktører er undergivet foreningens obligatoriske efteruddannelse. Dermed sikres, at akupunktøren altid leveres kunderne service på et højt niveau.

Akupunktoeren.dk i Vanløse er stiftet i 1996 af Frank Møller Rasmussen og overtaget i oktober 2011 af Suzanne Madelung.

Suzanne Madelung arbejder ud fra en holistisk (helheds) opfattelse af kroppen, hvor hun altid vurderer, hvordan en evt. sygdom har en sammenhæng med krop og sjæls underliggende ubalancer og forstyrrelser i kroppen.
Ved første behandling, som typisk tager 1 time vil der på baggrund af patientens symptomer fremkomme en diagnose og efter 1. behandling laves der altid en prognose på, hvor hurtigt og hvor langt man kan nå med behandling af patientens lidelser.

 
Der vurderes altid:
hvor lang tid vil det tage før symptomer aftager,
hvor lang tid vil det tage før udviklingen af lidelsen er stoppet,
hvor lang tid vil det tage før kroppen har genoprettet sine normale funktioner og sygdommen ikke kommer tilbage.

 

Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin, et system, som bygger på erfaringer gjort gennem tusinder af år. De grundlæggende antagelser om kroppens energi, om balance og ubalance har vist deres blivende værdi og gyldighed, men akupunkturvidenskaben står ikke stille. Den udvikler sig hele tiden på baggrund af nye forsøg og iagttagelser og med inddragelse af moderne teknikker som f.eks. el-akupunktur og laser til at påvirke akupunkturpunkterne.
Også den vestlige forskning har bidraget væsentligt til at udvikle akupunkturens teori og praksis gennem forskning i neurologi og neurofysiologi. Akupunkturklinikken i Vanløse bruger såvel de traditionelle kinesiske som vestlige videnskabeligt udviklede akupunkturmetoder og følger løbende med i udviklingen af terapiformerne.

Der er mange fordele ved at bruge akupunktur, også, som supplement til den medicinske og/eller manuelle behandling.

Akupunktur mindsker bivirkninger ved den medicinske behandling
Det gælder for eksempel hovedpine, smags-og appetitforstyrrelser , kvalme, hedeture og irritabilitet.
Akupunktur øger effekten af den manuellebehandling som f.eks. massage og træning
Et tilbagevendende spørgsmål kan jeg benytte massage/fysioterapi sammen med akupunkturbehandling, og i næsten alle tilfælde er det tilfældet.
Akupunktur øger modtagelighed overfor hormonstimulationen
Akupunktur øger kroppens evne til at modtage hormonstimulation.
Akupunktur øger blodtilførsel og forbedrer blodcirkulation i muskler og organer
Øget blodtilførsel medvirker til en bedre restitution og, som også betyder bedre næring til muskler og organer.
Akupunktur har en afslappende effekt på kroppen
Når musklerne slapper af, restituerer kroppen sig hurtigere og det er det lettere at blive skader og skavanker kvit.
Generelt gør akupunktur kroppen mere velafbalanceret og letter også den medicinske behandling.
Akupunktur er medvirkende til mentalt overskud og velvære
Akupunktur gør dig i stand til at slappe af og håndtere den stressede situation, du befinder dig i, når du er i når kroppen er rask.

 

Erfaringer viser, at der kan være bivirkninger ved akupunktur, og det er normalt mindre og forbigående gener, men når man regulerer kraftigt med kroppen ennergier og ubalancer kan der opstå nogle utilsigtede bivirkninger, der hurtigt forsvinder.
Eksempler på sådanne bivirkninger er:
Ofte forekommende bivirkninger er:
Mindre blødning ved udtagning af nål
Blå mærker ved de anvendte punkter
Ubehag ved indstiksstedet
Sjældne typer af bivirkninger er:
Kvalme
Døsighed
Opstemthed
Svimmelhed
Almindelig utilpashed
Besvimelse 
Du kan i starten af et behandlingsforløb opleve, at dine symptomer kortvarigt bliver forværret.
Det er typisk en del af helbredelsesprocessen og ikke en bivirkning i gængs forstand.
Der har tidligere været eksempler på overførsel af smitsomme sygdomme i forbindelse med akupunkturbehandling, det er dog aldrig konstateret i Danmark, og det undgår jeg ved at bruge sterile engangsnåle og være særlig opmærksom på smittekilder.

Forskning

Undersøgelse foretaget af Institutt for allmen- og Samfundsmedisin ved universitetet i Oslo klarlægger den positive effekt, som medarbejderne kan have af akupunkturbehandling, og at målrettet akupunktur bryder en ond cirkel. Akupunktur lindrer smerte, og dette giver øget aktivitet og bedre humør. Bedre humør, tror vi, giver mindre smerte og mere aktivitet, og øget aktivitet giver mindre smerte og bedre humør.
Langvarig effekt på livskvaliteten
Undersøgelsen viser også, at kvinderne i testgruppen bedre kunne udføre deres arbejde. De fik også bedre søvnkvalitet, mindre angst, bedre humør og blev gladere for livet generelt. Dette var yderligere forbedret ved opfølgningsundersøgelserne både seks måneder og tre år efter afsluttet behandling.

 

Nedfalden forfod
Knyster
Hælespore
Mortons tå
Achillesene inflamationer
Achillesene skævvridninger
Achillesene-bursit
Platfodhed
Tallus varus
Tallus valgus
Smerter ved hælballen
Disse lidelser bliver behandlet med posturologisk (genoprettende) behandling.
Filosofien bag behandlinge af fod lidelser at at man genopretter den oprindelige fysologi (mekanik) for foden arbejde samtidig med at musklerne afspændes og der smertebehandles.

 

kan opstå af mange årsager, og også optræde på mange måder.
Jeg har gode resultater med behandling af mange forskellige former for svimmelhed.
Eksembler:
1.   Navigationsproblem - kan ikke finde rundt samtidig med svimmelhed og/eller balanceproblem.
2.   Kan ikke skeldne højdeforskel på f.eks. fliser/kantsten, og fortorvet rejser sig i horisonten. Svimmelheden forsvinder ofte når man kører bil.
3.   Man befinder sig i centrum af en roterende tallerken.
4.   Hele rummet gynger som man befinder sig på en gyngende båd.
5.   Dobbeltsyn.
6.   Man har fornemmelsen, som er man beruset.
7.   Rummet drejer når man ligger ned.
8.   Ændring i svimmelheden, i forb. med at man rejser sig op eller lægger sig ned.

 

er et udbredt og overset problem, som kan optræde på mange måder og have flere forskellige årsager.
Patienter med kæbespændinger har ofte en række symptomer som er sammenfaldende, her er vist et par eksempler i vilkårlig rækkefølge:
Søvnforstyrrelser
Smerter som også optræder om morgenen og om natten
Hovedpine
Hos kvinderne nakkesmerter
Smertetilstand under det ene skulderblad (oftest det højre)
Skærer tænder
Depression og nedtrykthed
Gigtlignende symptomer i de store muskelgrupper
Træthed
Årsagen er typist posturologisk, og det er muligt at behandle disse symptomer med succes.
Disse patienter har ofte gået med en samling af mange symptomer igennem flere år, og som ingen behandlere og læger har kunnet kortlægge eller få has på.
Derfor er en grundig analyse af problemet nødvendigt for at opnå et godt resultat.

 

Hovedpine ses ofte i sammenhæng med andre symptomer som fx nakkespændinger, kæbespændinger, stess, dehydrinring, hormonelle forstyrrelser m.v.
Derfor er det altid vigtigt, at vurdere om patienten kan hjælpes for flere af sine symptomer.
Migræne ses hyppigt hos kvinder.
De patienter som jeg ser i klinikken har ofte haft migræne i mange år og er behandlet medicinsk uden tilfredsstillende resultater.
Akupunkturbehandling kan ofte bryde denne vane og patienten kan blive anfaldsfri.
Spec. hos børn og unge ses en meget hurtig reaktion, både med behandling af hovedpine og migræne, og den effekt man opnår efter behandllingen er typisk varig resten af livet.

Rygsmerter er en meget udbredt lidelse, og ca. hver fjerde danske har af og til smerter i ryggen. Disse smerter behøver ikke at være specielt alvorlige og kan skyldes ofte muskelinfiltrationer.
Akupunktur har god effekt på behandling af rygsmerter, og man ser tit patienter som har haft smerter i mange år, hvor smerterne forsvinder.
Tilbagevendende ryglidelser, som fx smerter fra ryg og nakke iskias og diskusprolaps er noget af det hyppigst forekommende lidelser som jeg ser i klinikken.
Selv om langt de fleste rygsmerter er uden årsag i diagnose bar sygdom, skal man huske at rygsmerter kan være et symptom på sygdom, og at smerter fra andre organer kan afspejle sig i rygsmerter.
De mest almindelige rygsygdomme er: diskusprolaps, forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose), forsnævring af nerverodskanalen og forskydning af rygradens hvirvler (oftest en glidning fremover og nedefter af den nederste lændehvirvel), betændelse i rygknogler og i skiverne imellem ryghvirvlerne, samt svulster i knogler og rygmarvskanal.

Det er nyt i Danmark, at man kan få hjælp med akupunktur for netop denne lidelse.
For mange patienter, som i forvejen er ramt af sygdom, er det ekstra vigtigt, at de har en god og naturlig appetit, og den mister de desværre ofte i forbindelse med en smagsforstyrrelse.
Men det kan der nu gøres noget ved, og det er endda allerede efter første behandling, dog kræver det ofte flere behandlinger for at normalisere tilstanden.
Den største gruppe patienter med smagsforstyrrelser er cancerpatienter, som er medicineret eller modtager strålebehandling, men det ses også hos patienter som har fået antibiotika, antihistaminer, gigtmedicin, hjertemedicin, midler mod depression og tabletter mod sukkersyge m.m.
70 patienter, der led af smagsforstyrrelser blev hjulpet, og det er et bemærkelsesværdigt resultat, fordi ingen undersøgelser tidl. har vist så overbevisende resultater i forb. med akupunkturbehandling.

 

Der er ingen belæg for at sige at akupunktur kan helbrede cancer, men næsten alle de bivirkninger og symptomer som opstår i kølvandet på cancer, er der gode resultater med at lindre.
Mange af de bivirkninger som typisk opstår, når man bliver behandlet for cancer kan afhjælpes.
F.eks. er der gode resultater med behandling af smerter, svedtendens, temperatursvingninger, kvalme og smagsforstyrelser.
Når man skal komme sig efter cancer, er det uhyre vigtigt, at man retter op på kroppens ubalancer og de opståede bivirkninger. Kort sagt; bedre appetit, mindre smerter og mindre kvalme giver bedre forudsætninger for at blive rask.

 

er traditionelt en meget svær lidelse at helbrede, men med den specielle akupunkturmetode kaldet auricoloterapi er der næsten altid øjeblikkelig lindring.
Helvedesild er som regel en godartet men smertefuld virussygdom, der er karakteristisk ved sit smertende udslæt.
Hvis virus angriber centralnervesystemet er tilstanden alvorlig, og kræver mere vedvarende behandling.
Det er for de fleste patienter muligt at blive medicinfri inden for en periode af 8 uger, og efter at man er blevet medicinfri skal behandlingen oftest kun gentage få gange, og tilbagefald ses sjældent inden for de første 18 måneder.
Dog kan tilbagefald forekomme, men det er sjældent, og kræver typisk kun 2-4 behandlinger, såfremt patienten kommer med det samme.
Hvis man har døjet med helvedesild igennem længere tid (år) ses ofte en tilbøjelighed til at blive lidt sur og gnaven, men det forsvinder også når man har været medicinfri igennem et par måneder.

Traditionel kinesisk medicin (i det følgende bruges den engelske forkortelse TCM)består af flere ting. Patienten har et medansvar ved at spise varieret og ved at holdesin krop i form med særlige gymnastiske øvelser, afslapning og
vejrtrækningsteknikker (Chi Gong). Lægen arbejder både forebyggende og i sygdomstilfælde med urtemedicin, moxa (varmepåvirkning af akupunkturpunkter) og nåleakupunktur. TCM er således meget mere end akupunktur, men i Vesten (og i denne bog) har man primært holdt sig til akupunkturen.
Ingen ved, hvordan nogen kom på den ide at stikke nåle i sine medmennesker for at helbrede sygdomme. Det begyndte for 4-5.000 år siden, og alle beretninger må opfattes som anekdotiske. Legenden fortæller, at kejser Shen Nung omkring år 2700før vor tidsregning (Han-dynastiet) grundlagde urtemedicinen. Hans efterfølger Huang Ti beskriver i Nei Ching, 'den gule kejsers lærebog i intern medicin', hvorledes den dygtige læge med akupunktur kan forebygge og helbrede sygdomme.
Bogen er udformet som en dialog mellem kejser og livlæge.
Utallige ændringer og nye sammenskrivninger har forudgået Wang Ping's udgave fra 1200-tallet, der i dag med få ændringer eksisterer som Den gule kejsers lærebog.
Mange andre har bidraget. Den akupunktur, der blev praktiseret i år 1200 var ikke den samme som 200 år senere og langt fra det, der praktiseres i Kina i dag.

I middelalderen spredte akupunkturen sig via Burma og Indien til Afrika. I slutningen af 1500-tallet nåede de første beretninger Europa via Holland. For lidt over 100 år siden skrev en svensk læge doktordisputats om akupunktur. Typisk har
akupunkturen vakt kortvarig interesse i perioder og er så gået i glemmebogen for en stund.
For 100 år siden var sterile forhold ved operationer netop indført, men igler var almindelig apotekervare, vorter blev smurt med tudsespyt, og psykisk syge blev lagt i koldtvandsbadekar, som blev lukket med trælåg med hul til hovedet i månedsvis.
Det var før penicillins og psykofarmakas opdagelse. Fra Kina fik vi tilbudt envelgennemprøvet behandlingsmetode, og hvad gjorde vi? Rystede på hovedet! Det er interessant, at flere og flere læger i dag søger kurser i akupunktur her levertransplantationernes og hjertekirurgiens æra.
Det startede i Frankrig. I århundreder havde franske læger været udstationeret i Indokina, og læger fra de franske kolonier havde suppleret deres uddannelse i Paris.
Den gensidige påvirkning udløste en mere vedholdende interesse for akupunktur. Tyskland fulgte hurtigt efter og så kom Japan, østlandene og Rusland. England, USA og Skandinavien stod sidst i køen. De lægelige akupunkturskoler i Paris, Freiburg og Tokyo kan fejre 50-års fødselsdag.
Gennembruddet i USA kom i 1971. En amerikansk journalist James Reston blev i Kina efter en almindeligt udført blindtarmsoperation behandlet for mavekrampe
med akupunktur. Reston, som var ansat ved New York Times, beskrev samtidig, hvorledes han havde overværet større operationer med akupunktur som eneste bedøvelsesmiddel. Det ryddede forsiderne, og både journalister og læger strømmede til Kina for ved selvsyn at opleve 'nålemiraklet'.
Vejen var åben, men i bakspejlet er det tankevækkende, at akupunktur i årtusinder har været benyttet til sygdomsbehandling, i århundreder mod smerter og kun i årtier som bedøvelse ved operationer. I Vesten er vi gået den modsatte vej: Bedøvelsen åbnede vores øjne, og vi har accepteret smertebehandlingen (fordi vi måske kan
forstå den). Sygdomsbehandlingen og -forebyggelsen, som drev det hele frem, står stadig i tusmørke.
2 af 16 Akupunktur - Kan akupunktur hjælpe dig? - Akuklinikken

Hvad skal man mene som patient, som læge, som journalist og bevilligende politiker? Denne lille bog skulle bidrage til at løfte lidt af sløret.

 

Det gamle Kina var en civilisation og et kulturland længe før Europa. Man opfandt skrivekunsten og papiret, mens man besværgede ræveånder på natlige fodrejser. Et konglomerat af oplysthed og mystik. Hele samfundet var gennemsyret af den ikke-værdiladede dualisme, der blev udtrykt i Yin/Yang-begrebet.
Yin er ikke bedre end Yang eller omvendt. For meget skygge er ikke bedre end for meget sol. Yin og Yang er relative begreber. Fire er større end to, men det er mindre end fem. Tallet fire er således i den ene situation Yang, i den anden Yin.
Grækerne opererede med fire elementer (jord, luft, ild, vand). Kineserne inddelte verden i fem (jord, metal, vand, træ og ild). Med en forkærlighed for systematik blev alle ideer og observationer henregnet til et passende element. Dette gjaldt også lægevidenskaben.
Nogle gange var det let: Fem sanser passede fint. Det samme gjorde fem smagskvaliteter.
Tolv indre organer med tilhørende meridianer gav problemer, men det lod sig løse lige som årstiderne: Efterår, vinter, forår, sommer og ... og sensommer. Fem årstider! Man klippede en hæl og huggede en tå, og til sidst gik puslespillet op. 3-4.000 år før Newton stod kineserne med et velordnet verdensbillede, som på smukkeste vis bibragte harmoni og forståelse af alle tings indbyrdes relationer.
Deres model indeholder komponenter, der kan være fremmede for vores tankegang, men ud af dette kaos voksede der en livskraftig lægekunst, som i dag har bedre ry end nogensinde blandt vestens læger. Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Både filosofisk og erfaringsmæssigt repræsenterer den kinesiske akupunktur resultatet af nogle årtusinders forsøgen sig frem ('trial and error').
En mand sidder i selskab med gode venner. Han hæver glasset. Pludselig falder han forover, den røde vin løber hen over bordet, glasset knuses. Han er død. Hjertestop.
Fra samme sekund ændrer hver eneste celle i hans krop sig. Signalstoffer mellem nerveceller produceres ikke mere, hormoner ej heller. Alt har ændret sig på et øjeblik.
Hvad er det, der adskiller det levende fra det døde på ingen tid? Kineserne var ikke i tvivl. I den levende organisme cirkulerer Qi, livsenergien. I den døde, er den væk.
Qi er essensen af liv. Qi cirkulerer i kroppen i fastlagte baner, meridianerne, i en rækkefølge, der tager hensyn til den menneskelige anatomi, til tidspunktet på dagen, årstiden, omgivelserne med mere.
Qi kan have karakter af Yin eller Yang. Sygdomme opstår, når ydre faktorer, som kan henregnes til de fem elementer, påvirker kroppen og balancen mellem Yin og Yang, eller de kan opstå ved blokeringer af Qi's frie cirkulation gennem meridianerne. Behandlingen retter sig mod at reetablere ligevægten mellem Yin og
Yang eller mod at fjerne forhindringen ved at lede energistrømmen gennem den, f.eks. ved hjælp af nåle.
Teknikken ved håndtering af nålene kan beskrives på en halv side i vestlige bøger og kan fylde op mod 50 sider i kinesiske værker. I de sidstnævnte beskrives så mange og så forskelligartede 'stimulationsmetoder', at man efterlades med en fornemmelse af, at dette vil ingen vestlig person nogensinde kunne beherske.
Meridianerne danner et mønster på kroppen, som kan ligne et vejkort.
Akupunkturpunkterne er som byer på vejkortet. De fleste ligger på vejnettet, enkelte udenfor. Akupunkturpunkterne er adgangen til kontrol over cirkulationen af Qi, men de har alle deres specielle egenskaber, alene eller i kombinationer.
Hvorfor bliver man syg?

Kineserne kendte ikke til bakterier og virus, men nok til arvog miljø. De fem elementer (her i form af vind, kulde, fugt, tørke, og varme) kan 3 af 16 Akupunktur - Kan akupunktur hjælpe dig? - Akuklinikken
sammen eller enkeltvis invadere kroppen eller bare et organ eller to. Yin og Yang bliver så bragt ud af balance. Behandlingen sigter mod ved den rette nåleplacering
at genoprette balancen ved at styrke eller svække det organ, der er i under/overvægt. Dette kan ske direkte eller indirekte ved at styrke foran- eller bagvedliggende organer i energikredsløbet og med hensyntagen til en lang række
indbyrdes relationer mellem organerne, således som lovene mellem de fem elementer foreskriver det.
Det lyder ikke bare indviklet. Det er det. Der er heller ikke bare 12 meridianer. Der er mange flere. Alt efter temperament og tid kan den klassiske akupunktur blive en livsstil, en kilde til evig søgen efter sandheden eller blot en samling praktiske, systematiserede håndgreb.

 

I det gamle Kina havde man lige så lidt som i Vesten adgang til blodprøver, EKG, røntgen, skanning m.m. Man måtte, som i antikkens Grækenland og i Danmark for 100 år siden, forlade sig på det tilgængelige: Sygdomshistorie samt vurdering af tilstanden ved syn og berøring (anamnese, inspektion og palpation).
Patientens holdning, stemmeføring, ansigtskulør m.v. spillede naturligvis ind, men specielt to ting har været dominerende: Puls- og tungediagnose.
PULS
Pulsdiagnosen er ældst. Lægen føler pulsen med tre af sine fingre på først det ene, så det andet af patientens håndled. Med et let og et dybt tryk undersøger han i alt tolv pulse, hver svarende til et organ. For hver puls kan han registrere op til 30 forskellige 'kvaliteter' (er den glidende, spændt, veg etc.).
Vi smiler måske ad denne 'primitive diagnostik', men i en 50 år gammel dansk medicinsk lærebog bruges der fire hele sider på at fortælle om pulsdiagnostik.
Navnene var nogle andre, 'tardus, celer' m.v., men ideen var ikke så forskellig.
TUNGE
Tungediagnosen synes os mere fjern. Der er her tale om en mikroprojektion af hele kroppen til et mindre område, tungen. Hvert organ eller organblok menes at have sin projektion, hvor farveforandringer og belægninger i bestemte områder på tungen fortæller noget om lidelser i det tilsvarende organ. Oprindeligt skelnede man mellem
Yin- og Yangtilstande ved tungens udseende. Specielt gennem de sidste 40-50 år er diagnoseformen via en vekselvirkning mellem Kina og Vesten blevet tiltagende sofistikeret. Nye områder og 'zoner' føjes med mellemrum til, og vi fjerner os fra den klassiske akupunktur og TCM i en outreret retning.

Øreakupunktur blev opfundet af en fransk læge, Dr. Paul Nogier i 1956. Dr. Nogier havde haft patienter, der angiveligt var blevet kureret for ischiassmerter af en klog kone i nabolaget, ved at hun med en glødende nål havde lavet et lille sår i deres øre.
Gennem årtier udviklede Nogier sin metode med stadig omskiftning af punkter.
Grundlaget var igen en forestilling om alle organers projektion til et mindre område (makrokosmos i mikrokosmos), og mange kender ideen om et lille menneske, homunculus, der på hovedet og i fosterstilling afspejler sig i øret. Denne
makro/mikrokosmos idé passede godt til den traditionelle kinesiske forestillingsverden. Af politiske og økonomiske grunde fik metoden i løbet af få år succes i Kina, hvor man meget hurtigt adopterede øreakupunkturen som et
traditionelt kinesisk fænomen, der blev modificeret til at passe med TCM-begrebet

Skalpakupunktur refererer til en metode, der første gang blev beskrevet af den japanske professor, Dr. Yamamoto i 1974. Langs nogle linier på panden og over øret vil trykømme punkter i.h.t. teorien afsløre steder, der ved nåleindstik kan lindre smerte andre steder i kroppen.
4 af 16 Akupunktur - Kan akupunktur hjælpe dig? - Akuklinikken

Øreakupunkturen blev hurtigt fulgt op af andre former for mikrozoneakupunktur.
Næsen har ligesom hånden og mundhulen repræsentation af hele kroppen. Der er sågar skrevet en lærebog i vaginal akupunktur.
Det eneste område af menneskekroppen, som akupunkturen praktisk taget lader urørt, er fodsålen. Som et kuriosum har den her i landet så populære zoneterapi netop valgt denne som sit arbejdsområde (og med en teoretisk baggrund i "fjernelse af affaldsstoffer", der ligger langt fra TCM).

 

Sammenfatning

Den antikke kinesiske anatomiske opfattelse adskiller sig fra vores, lige som deres idé om fysiologi og organernes funktion og indbyrdes relationer ligger milevidt fra vor egen. Alligevel har de måske fundet en behandlingsmetode, der på nogle punkter er vores ligeværdig eller overlegen. Hvis afsenderen (lægen) og modtageren (patientens krop) er enige om en kodet meddelelse, fungerer det lige godt, hvad enten vi kan tyde koden eller ej.
Situationen er ikke så forskellig fra vor egen. Vi har mange receptpligtige midler, hvor vi kender virkningen på kroppen, men ikke på den celle, der modtager medicinen.

DEN VESTLIGE AKUPUNKTURMODEL
I 1965 fremsatte Melzack ogWall en revolutionerende hypotese om, hvorledes visse nervebaner kunne modulere eller blokere overledningen af impulser gennem andre nerver. Modellen blev kendt som 'Gate-teorien', og den indbragte dem siden hen en Nobelpris.
Specielt indenfor smerteforskning var Gate-teorien interessant. I vestlige akupunkturkredse bibragte den en længe savnet forklaring, fordi der er en meget nøje overensstemmelse mellem teorien og de kliniske fund ved
akupunkturbehandling mod smerter. Uden Melzack ogWall's arbejde var akupunktur næppe blevet anerkendt i den nuværende grad.
Det er gennem anerkendte videnskabelige undersøgelser demonstreret, at en del af akupunkturens effekt i behandling af akutte smerter beror på stimulation af nervefibre, der lukker for smerteledningen i andre. Den smertestillende effekt ved operationer skyldes til dels den samme mekanisme.
En lang række andre nervebaner lader sig påvirke af akupunktur. Den del af nervesystemet, som ikke er underkastet viljen, kaldes det autonome eller det vegetative nervesystem.
Det er inddelt i en sympatisk og en parasympatisk del med modsat rettede virkninger. Aktiviteten i sympatiske nervebaner får hjertet til at slå hurtigere, parasympatikus får det til at slå langsommere, og analogien til Yang og Yin er meget nærliggende. Måske har de gamle kinesere været på sporet af en dualisme, som er kendt i dag under et andet navn. Det er i mange undersøgelser vist, at akupunktur kan hæmme eller fremme aktiviteten i sympatikus .
Længe før, akupunkturen for alvor vandt indpas i Vesten, havde fysiologer beskrevet reflekser mellem hud og indvolde (såkaldt viscero-cutane reflekser). Disse refleksbuer, som ikke passerer centralnervesystemet, er formodentlig en del af forklaringen på, at akupunktur kan påvirke tyktarmskolik, nyrestenssmerter, m.m.
I 1975 blev det påvist, at kroppen selv producerer flere slags morfin-lignende stoffer, 'endorfiner'. I forsøg med kaniner, hvis kredsløb var forbundet, har man demonstreret, hvordan akupunkturbehandling af den ene kanin medførte smertestillende effekt hos den anden. Tilsvarende gør sig gældende, hvis man injicerer hjernevæske fra en behandlet mus til en anden. Dette startede jagten på at undersøge, hvorledes akupunktur indvirkede på den lange række stoffer, der går under fællesbetegnelsen 'neuropeptider'.
5 af 16 Akupunktur.
Neuropeptider (ß-endorfin, serotonin, noradrenalin, GABA, substans-P og mange flere) er kroppens signalstoffer. De findes i centralnervesystemet og i hele kroppen.
Akupunktur har en veldokumenteret indflydelse på disse stoffer, og i afsnittet om forskning vil de mest interessante fund blive nævnt.
I 1983 påviste den svenske læge, professor Nordenström eksistensen af 'lukkede elektriske kredsløb' i organismen. Der er en svag spændingsforskel mellem forskellige væv, og dette foranlediger en transport af elektrisk ladede molekyler i kroppen. Nordenström kommer også ind på akupunktur og opfatter dens virkning som en shunt (en kortslutning) mellem blokerede energikredsløb. Denne tankegang
harmonerer særdeles godt med den amerikanske læge, Joseph Helms' teorier om akupunktur som et rent bioelektrisk fænomen.
Mellem huden og de underliggende væv er der en spændingsforskel på 90 mV, og flere elektrisk ledende akupunkturnåle vil give anledning til en svag elektrisk strøm, der løber den ene vej på huden, den anden vej i de underliggende væv.

Elektricitet
I forbindelse med brugen af akupunktur som bedøvelse ved operationer anvendte man også på et tidligt tidspunkt elektrisk stimulation af nålene. Også ved akupunktur mod abstinenssymptomer ved rygeophør har en svag strømpåvirkning effekt.
TENS (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation)
Dette indebærer, at man fæstner flere 2-6 cm store elektroder til huden og via dem sender pulserende strøm gennem de underliggende væv, først og fremmest muskler.
Specielt ved visse former for diffus smerte eller dårlig blodgennemstrømning, er det bevist, at metoden er lige så effektiv som akupunktur. Virkningen skyldes primært en frigørelse af ß-endorfin.
Laser
Man kan skyde fjendtlige atomraketter ned med laserstråler, de kan erstatte kirurgens kniv, og de kan benyttes til at svejse nethinder på plads. Laser har 'power'.
Siden 1965 er laser indgået som en mulighed i akupunkturbehandlingen. Der er her tale om 'softlasers' uden vævsskadelig effekt. Da der er tale om en smertefri behandling, ville det være ideelt, hvis laser kunne erstatte nålene i akupunktur behandling. Det ville ganske vist være i modstrid med den bioelektriske teori, men
tanken er interessant.
Der foreligger et væld af undersøgelser af effekten ved brug af 'softlaser' på akupunkturpunkter. Alle videnskabeligt korrekt udførte undersøgelser konkluderer samstemmende, at laser i akupunktur (og i fysioterapi) har samme effekt som en Nefa-lygte, altså absolut ingen virkning.
FORSKNING
ALMENT
Naturhelbredere bedømmer ofte værdien af deres metode med udsagn som: "Når 95 % af mine patienter får det bedre, behøves der vel ikke yderligere bevis". og "Jeg har talrige skrivelser fra taknemmelige patienter".
Patienterne tænker forståeligt nok i lignende baner: "Når det har hjulpet fru Jensen, må det også kunne gøre noget for mig", og "Når nu så mange forsøger det, må der vel være noget om snakken".
Begge grupper har svært ved at forstå den manglende lægelige begejstring. Dette skyldes primært, at de ikke kender baggrunden for en lægevidenskabelig tankegang.
Videnskab består af observationer, systematisering af disse og teoridannelse. I 6 af 16 Akupunktur - Kan akupunktur hjælpe dig?
naturvidenskaben har man et yderligere krav. Indtil midten af 1960'erne berigtigede (verificerede) man sine hypoteser. For fyrre år siden opstod "den modsatte bevisførelse" (falsifikationen) som det herskende paradigme inden for naturvidenskaben.
Det betyder, at et udsagn kun er videnskabeligt, når det er formuleret, så det teoretisk set kan afkræftes eller modbevises. Hvis dette så ikke lykkes, betragtes udsagnet som sandt indtil videre.
En moderne lægevidenskabelig undersøgelse er typisk kontrolleret (man skal sammenligne behandlingen med noget andet), randomiseret (det skal være tilfældigt, hvem der får hvilken af behandlingerne), og blindet (patienten og helst også undersøgeren må ikke vide, hvilken behandling, der er givet, før resultaterne gøres op og bearbejdes statistisk). Kravene lader sig nogenlunde let opfylde, når vi sammenligner en ny gigttablet med et eksisterende præparat eller med placebo (den berømte 'kalktablet'). Det bliver sværere, når patienten har mulighed for at mærke, om der er tale om den ene eller anden behandling.
Placebo er ikke 'ingen behandling'. Placebo-virkningen skyldes summen af patientens og behandlerens forventninger og enighed omkring en behandling, som burde være uvirksom ("kalktabletten"). Placebo medfører fysiologiske ændringer i organismen, men emnet er for omfattende til yderligere uddybning her.
AKUPUNKTURFORSKNING
Årligt udgives der mere end 1.000 artikler om akupunktur i nationale og internationale akupunkturtidsskrifter. Manglende kvalitetskrav gør, at indholdet sjældent finder vej til de internationale litteraturfortegnelser.
En søgning på den medicinske database 'Medline' viser, at der i årene 1982 til 1993 er publiceret 3.574 artikler om akupunktur i anerkendte tidsskrifter. Heraf indgår der kontrolgrupper i 214 (svarende til 6%). Når man frasorterer de artikler, som lider af alvorlige metodefejl og/eller fejlkonklusioner, bliver der ca. 80 tilbage, der
overholder gode videnskabelige normer. Det svarer til 6 artikler om året på verdensplan. Seks ud af mere end tusind årligt, hvorfor så få?
Det er ikke interessen, der mangler. 'International Counsil of Acupuncture and Related Techniques (ICMART) har ca. 20.000 lægelige medlemmer (ud af måske 200.000 interesserede læger på verdensplan). De seneste årskongresser har haft et gennemgående hovedtema: 'Hvordan får vi bragt akupunkturen ind i en vestligfysiologisk ramme?'. De mange lægelige akupunkturtidsskrifter indeholder artikler og debat om emnet. Hvorfor er det så svært?
Som nævnt er det ikke nok at vise, at 431 (eller 86%) ud af 500 patienter med hovedpine får det bedre efter akupunkturbehandling. Det er interessant, og alt efter omstændighederne og troværdigheden kan det tælle indenfor 'medical audit' (videregivelse af og respons på erfaringer), men i de sidste 30 år har det ikke været
betragtet som videnskab. Der skal kontrolgrupper til, d.v.s. patienter, der får en anden, virksom eller uvirksom behandling, så man kan sammenligne. (Det må her indføjes, at kontrolforsøg og blinding bør være en (principiel)
forudsætning for indføring af enhver ny medicinsk metode. Der ligger intet uetisk i at holde patienten i uvidenhed om behandlingens art. Uden dette kan man jo ikke vurdere, hvad der reelt virker bedst. Men patienten skal naturligvis vide, at han/hun deltager i en undersøgelse).
Hvordan skal vi behandle kontrolgrupperne? En slukket laser eller et uvirksomt TENS-apparat, der blinker og bipper er en mulighed. Begge er brugt i en række undersøgelser. Indstik af en akupunkturnål er så lidet smertefuldt, at patienten ikke
kan skelne mellem dette og en nål, der et kort øjeblik bliver trykket hårdt med den stumpe ende mod huden. Hvis patienten får øjenbind på eller nålene dækkes med plaster, kan det lade sig gøre. Det er forsøgt i enkelte tilfælde.
Mere udbredt er det at sætte nåle i på en måde, der formodes ikke at have effekt. Det synes enkelt, men den videnskabelige diskussion har kostet en birkeskov i papir. Et akupunkturpunkt formodes at være et lille veldefineret område, der ligger på en meridian. Måske er det to millimeter i diameter, måske to centimeter. Ingen ved det. 7 af 16 Akupunktur - Kan akupunktur hjælpe dig? - Akuklinikken
Måske varierer det fra sted til sted og på forskellige personer. Efter den kinesiske opfattelse må en nål placeret mere en to cm. udenfor et akupunkturpunkt være uvirksom. Efter vestlig fysiologi rejser det nye spørgsmål.
Hvor dybt bliver nålen stukket ind. Ligger den indenfor samme segment (nervebane) eller udenfor. Hvor meget betyder det uspecifikke sensoriske stimulus? (Der menes hermed, at enhver smertepåvirkning, selv nok så let, påvirker centralnervesystemet, måske i gavnlig retning).
Kort sagt er skismaet, at vi ikke kun skal vise, at en perfekt indstukket akupunkturnål har en gavnlig virkning. Vi skal også vise, at denne virkning er bedre end virkningen af et tilfældigt slag på storetåen med en hammer. Dette er så svært, at 200.000 interesserede læger kun producerer 6 rigtig gode artikler om året.
Forskningen har også en anden side, og den har mere positivt at byde på. Det handler om, at vi på én, otte eller hundrede patienter kan gå ind og måle, hvad der sker, hvis vi sætter en nål her eller der. De tal holder også uden kontrolgrupper, og dér ligger langt størstedelen af den forskning, der har bidraget til akupunkturens anerkendelse. Det skal med, at en stor del af den neurofysiologiske forskning er foregået i Kina indenfor de sidste tyve år og med anvendelse af moderne teknologi og avanceret måleudstyr.
Gate-teorien er nævnt, og det er påvist, at akupunktur ved smerte primært virker ved at stimulere nervetråde af A-? samt formodentlig A-ß(type II) fibre og A-d (type III) fibre. Det drejer sig om nerveimpulser, der modererer smerteoverledningen, enten på spinalt niveau (i rygmarven) eller i højere liggende dele af centralnervesystemet. Dette system er delvis ansvarligt for den smertestillende effekt, man kan fremkalde med akupunktur. Desuden medvirker modulerende, efferente impulser fra højere liggende områder i centralnervesystemet (2).

Der ertale om et kompliceret område af neurofysiologien, der ikke lader sig forklare indenfor denne bogs rammer. Emnet omtales, fordi det er et af de områder inden for akupunktur, hvor teori og eksperimental forskning falder meget smukt sammen.
Påvirkningen af signalstoffer mellem nerveceller omtales i forbindelse med de enkelte sygdomme/smertetilstande i næste afsnit. Mange gode videnskabelige´artikler dokumenterer en sammenhæng mellem akupunktur på den ene side og ændringer af koncentrationen af fysiologisk aktive stoffer i centralnervesystemet på den anden side. Kun et fåtal af disse artikler har medtaget en alternativ
punktanvendelse, hvorfor spørgsmålet om det afgørende i punktvalget stadig står åbent.
Mange artikler finder manglende virkning af akupunktur, når man sammenligner med placebo (arten ufortalt). Fra engagerede akupunkturlæger høres ofte denindvending, at akupunkturen ikke blev udført efter TCM-principper. D.v.s. efter individuel, TCM-diagnostik med puls- og tungediagnose etc. Indtil der foreligger
kontrollerede undersøgelser, der dokumenterer, at denne diagnostik gør en forskel, holder den type kritik ikke.
En langt væsentligere fejlkilde er, at der som oftest indgår alt for få personer i en undersøgelse til, at man overhovedet kan tillade sig at konkludere.

Et eksempel kan belyse dette:
Hvis man antager, at 40% af patienterne vil få det bedre med placebobehandling, fordi troen flytter bjerge, mens 70% får det bedre efter akupunktur, og hvis der indgår 16 patienter i alt, 8 i hver gruppe, så vil man konkludere, at akupunktur er uvirksomt. Dette til trods for, at konklusionen med 85% sandsynlighed er forkert.
De for små patientmaterialer og forkert anvendt statistik er roden til mange fejlslutninger (i videnskabeligt sprog: Type II-fejl). Havde der været 80 patienter i hver gruppe, havde man fundet en klar effekt af akupunkturen.
For flere referencer og for en grundigere gennemgang af det fysiologiske aspekt henvises til de nordiske lærebøger af Ole Dahl (3) og Oscar Heyerdahl (4).

8 af 16 Akupunktur - Kan akupunktur hjælpe dig?
ANVENDELSESOMRÅDE (indikationer)
Det skal erindres, at akupunkturen daterer sig tilbage til en tid, længe før de seneste 100 års fremskridt i den vestlige medicin. De nyere større kinesiske opslagsværker i oversat form har taget de vestlige diagnoser til sig, mens man bibeholder den traditionelle behandling. Der opstår her en konflikt: De gamle kinesere ville næppe
tale om akut blindtarmsbetændelse, men om fugt og varme i tarmene, som blokerer bevægelsen af Qi og blod. Behandlingen ville så rette sig mod at fjerne disse
"skadelige forstyrrelser".
Dette skisma medfører lidt af en katastrofe i Vesten: Enkelte læger og nok samtlige lægfolk, der beskæftiger sig med akupunktur, kommer til at opfatte sig selv som alternative læger. Dette medfører, at syge mennesker, som både her og i Kina i dag ville blive behandlet efter nye vestlige principper, risikerer behandling med en i
mange tilfælde forældet metode, hvilket - på grund af den udeblevne, korrekte behandling - kan forværre sygdommen, - i værste fald være dødeligt.
En af de nyere, oversatte og indenfor TCM meget anerkendte kinesiske bøger "ACUPUNCTURE - a comprehensive text" har til illustration følgende diagnoser på listen over sygdomme, der lader sig behandle med akupunktur:
Kighoste, mæslinger, dysenteri, hepatitis, malaria, sukkersyge, stivkrampe, blindtarmsbetændelse, perforeret mavesår, galdesten, ringorm, farveblindhed, nærsynethed, døvstumhed og mange andre. Der er tale om

Bogen er udgivet af Shanghai College of Traditional Medicine, hvorfra mange kinesiske og en del vestlige læger har diplom.
Ingen vestlig læge, der har et ønske om at bibeholde sin autorisation, ville finde på at anvende akupunktur til nogen af ovennævnte lidelser. En meget grundig oprydning er påkrævet.
WHO (Verdens Sundheds Organisationen) lod for femten år siden afholde en konference, hvor man nåede til konsensus omkring nogle indikationer for akupunktur. Det udmøntede sig i en liste, der bringes på næste side. Listen er ikke en anbefaling af akupunkturbehandling til disse sygdomme, men repræsenterer et kompromis.

 

Jeg søger alternativ behandling. Det offentlige system kan ikke hjælpe mig.

Hvorfor skulle jeg så gå til en læge?

Og hvad er en ’akupunktør’?

Ordet akupunktør er en neologisme. Det betegner en person, som - uden at være læge – anvender akupunktur. Ordet ’akupunktør’ er en ubeskyttet titel og dækker ikke nødvendigvis nogen form for uddannelse. Tidligere vinduespolerere, slagtere og reklamefolk (jo, der er eksempler på alle 3 grupper!) har fra dag til dag nedsat sig
som såkaldte ”akupunktører” og er nu medlemmer af disses fagforening, og – med Birthe Skaarups velsignelse – nu såkaldte ”registrerede behandlere”. Dette er ikke det samme som en sundhedsvidenskabelig autorisation.
Højesteret har defineret akupunktur som et mindre operativt indgreb, hvilket i en årrække medførte, at akupunktur udført af lægmand blev betegnet som kvaksalveri.
Kravene til behandlerne er nu slækket til nær 0, og patienterne er på ’Herrens mark’.
De læger, der beskæftiger sig med akupunktur har forskellig (og som regel høj, international) uddannelse indenfor akupunkturen, men de har en fælles sundhedsvidenskabelig baggrund i den lægelige autorisation. Deres kendskab til
1 af 2 Smerter i muskler og led? Bliv behandlet af en specialist i akupunkt...anatomi, fysiologi og patologi (sygdomslære) er dokumenteret.
Overfor dette står de alternatives (akupunktørernes) deltagelse i hinandens kurser, de mange falske diplomer fra Sri Lanka, og en fuldstændigt udokumenteret viden om de simpleste forklaringssammenhænge i forbindelse med sygdom.
Øjensygdomme skyldes ikke en forstyrrelse i lever funktionen (selvom begge tilhørte det kinesiske ’træ-element’) ligesom tinnitus ikke skyldes en nyreforstyrrelse (metal-elementet). Vi lever i det 21. århundrede, og den gamle, kinesiske forklaringsmodel på sygdom må sidestilles med middelalderens folkemedicin i vores verden. Alligevel ligger den til grund for de alternative akupunktøres sygdomsopfattelse og behandling.
Læger kan stille en diagnose og skelne mellem spændingshovedpine og blodansamlinger i hjernen. Læger kan trække på diagnosticering gennem blodprøver, røntgen m.v. Læger kan henvise til et kollegialt netværk af andre
specialister, og læger betragter kun akupunktur som et ekstra værktøj med begrænset kapacitet. Ikke som en erstatning for alt det, vi ellers kan med medicin og kirurgi. Det bedste ved at søge en læge (når vi nu taler om akupunktur) er, at læger i den verden især véd, hvad de ikke kan. Læger tilbyder ikke behandling for øjenforkalkning, kræft eller nedsunken livmoder med akupunktur, fordi vi véd, at det ikke virker. Akupunktørerne gør, fordi ”det står der i de kinesiske lærebøger”.
Glem det. Overtro og dogmatisme var en del af den kinesiske fortid. Det behøver vi ikke at tage med, bare fordi de har lært os nogle fremragende håndgreb, hvis virkning for en stor del kan forklares neurofysiologisk.
Til gengæld kan akupunktur udrette små mirakler på mere simple ting, især i bevægeapparatet. Tennisalbuer, ’frosne’ skuldre, spændingshovedpiner. Intet virker bedre end akupunktur i de rette hænder. Måske derfor kommer langt de fleste af vores patienter på anbefaling fra andre.
De mennesker, der ringer til ’AKU-Klinikken’ bliver mødt af en venlig sekretær, der præcis véd, hvad vi kan og ikke kan. 60% bliver venligt afvist i telefonen, før de når frem. Det gælder de mennesker med tilstande, hvor akupunktur erfaringsmæssigt ikke har nogen virkning, og det gælder de lidt naive, der gerne vil have ’justeret
deres meridianer’ eller ’styrket deres energibalance’. Der er alternative fantaster nok derude.