1 år siden |  0 comments  |  Den sunde krop

Der er tradition for, at salget af grøntsager forøges kraftigt i månederne lige efter jul og nytår. Januar og februar står altså i sundhedens tegn hos rigtig mange familie. Dette skyldes primært, at de fleste har levet meget usundt og inaktivt i hele december måned. I julemåneden får man typisk lidt mere fedt på sidebenene, som resultat af lækker julemad og en helt masse søde sager. Disse ekstra kilo er dog desværre ikke helt ligeså nemme at komme af med igen, og mange prøver derfor at føre en sundere livsstil i det nye år. For mange er det rent faktisk et nytårsfortsæt enten at spise mere frugt og grønt eller eventuelt at starte i fitness. Men det kan være svært at inkorporere ekstra grøntsager i hverdagen, og mange leder efter en lidt nem løsning. Er man en af dem, som har svært at spise nok grøntsager, så er der hjælp at hente!



Man kan nemlig vælge at anskaffe sig en saftpresser, som nemt og hurtigt presser alt den lækre og sunde saft ud af både frugt og grønt. På denne måde kan man få det allerbedste fra grøntsagerne ned i en lækker saft eller juice. Det gælder bare om at være kreativ og prøve en masse forskellige kombinationer af. Nogle foretrækker at lave saft ud af frugter – der kunne eksempelvis være tale om appelsiner, æbler, eller noget lignende. Man kan dog med fordel kombinere de søde frugter med nogle vitaminrige grøntsager. Det er eksempelvis populært at presse både gulerødder, ingefær, rodbede og kål. Hvis man er nybegynder med sin saftpresser, så har man ofte en tendens til at gentage den samme opskrift mange gange, da det er den, som man har styr på. Her kan man med fordel anskaffe sig en opskriftbog med lækre safter og juicer.


Lav et hurtig og nærende mellemmåltid


Når man kaster sig ud i ”projekt sund” og køber en saftpresser, så kan man med fordel søge inspiration i diverse bøger og bloggere på internettet. Rigtig mange mennesker investerer i enten en saftpresser eller en juicer, og mange deler gladelig deres erfaringer på nettet. Somme tider kan man blive helt overrasket over, hvad man kan lave lækker saft ud af! Nogen vælger at bruge saften til morgenmad, da den giver god energi til resten af dagen. En hjemmelavet grøntsags-juice er også meget velegnet til at tage med på farten som et mellemmåltid på en lang dag.


Hjemmelavet juice er et sundere alternativ


Hvis man ikke er interesseret i diverse former for grøntsags-juice, men blot ønsker æblesaft eller appelsinsaft til morgenmaden, så er en saftpresser stadig en rigtig god investering! Når man laver saften selv, så sikrer man sig nemlig, at alle råvarerne er friske. Der ud over er der heller ingen tilsætningsstoffer i saften, og kroppen får kun den rene sunde frugtsaft. Det vil typisk også være billige at presse juicen selv, end at købe den færdiglavet på flaske i butikkerne. Med en saftpresser sætter kun fantasien grænser!

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Få en mere ret holdning og bliv bedre tilpas med shapewear

Oplever du problemer med smerter, fordi du har dårlig kropsholdning? Der er desværre mange danskere der møder den udfordring hver dag. En sund og stærk krop er centralt for din livskvalitet, og derfor skal du passe på din krop, og det gør du eksempel...

read more
  • (0)

Det skal du gøre for at tabe dig – og for at beholde vægttabet

Vi kan ikke komme uden om, at vi lever i en tid, hvor vi ikke behøver at bevæge os særlig meget for at nå vores daglige ærinder. Når vi skal ud og handle, tager vi bilen i stedet for cyklen. Når vi skal op på 4. sal, tager vi elevatoren i stedet fo...

read more
  • (0)

Pas godt på din ryg - vælg en ordentlig saddel når du rider

Hvis man dyrker en sport, er passioneret omkring denne og dyrker den meget ofte, vil man kunne risikere på et eller andet tidspunkt blive mødt af en skade i forbindelse med sin sportsgren. Det skyldes simpelthen, at hvis man står eller sidder i den s...

read more
  • (0)