Tandlægeskræk

6 måneder siden |  0 comments  |  Sind i balance

Er du en af dem, der ikke har besøgt tandlægen for nylig, og bliver du ved med at udskyde besøget? Så er du måske en af dem, hvor tandlægeskrækken har taget overhånd, og det kan få alvorlige konsekvenser for dine tænder og din mund.

Den samme tandlæge


Mange har været knyttet til den samme tandlægeklinik lige så længe, de kan huske, men det er måske en god ide at undersøge andre muligheder, hvis du er en af de utallige mennesker, der fortsætter med at udskyde dit besøg til tandlægen. Faktisk har hele 4 ud af 10 personer tandlægeskræk, der kan variere i grad.

Tag tandlægeskrækken alvorligt


Måske er du allerede meget bevidst om din angst for tandlæger uden at gøre noget ved det. Måske synes du, at det er for flovt at tale om, fordi du inderst inde godt ved, at frygten ikke er rationel. En angst er sjælden rationel, men det betyder ikke, at den ikke har sin berettigelse, eller at den ikke skal tages alvorligt alligevel.

Det kan vise sig at være rigtig godt givet ud at undersøge mulighederne for en anden klinik, der måske har mere erfaring med tandlægeskræk, og som tager dig alvorlig. Flere tandlæger har i dag stor forståelse og tålmodighed, når det kommer til tandlægeskræk – også selvom det blot drejer sig om en lille en af slagsen. Det kan være helt essentielt at have en tandlæge, som du føler dig tryg hos.

Gør det for dine tænders skyld


Undersøgelser viser, at personer, der kæmper med tandlægeskræk, generelt har dårligere mundhygiejne end folk, der jævnligt besøger deres tandlæge. Det skyldes, at skrækken for tandlægebesøget er med til at undertrykke andre handlinger, såsom tandbørstning og brug af tandtråd, der har forbindelse til tandpleje og tandlæger.

På den måde bliver der skabt en negativ spiral, hvor de personer, der gentagne gange udskyder deres tandlægebesøg, faktisk også selv er medvirkende til, at de får en endnu dårligere mundhygiejne, fordi de er dårligere til at passe på deres tænder og tandkød.

Fokus på frygten


Tandlægeklinikker, der har et stort fokus på tandlægeskræk, sørger også for, at din behandling bliver så smertefri som overhovedet muligt, og ved hjælp af moderne teknologi er en fuldstændig smertefri tandbehandling ikke længere et særsyn.

Nogle få klinikker, som for eksempel Tandlægerne på Frederiksberg, tilbyder endda psykologhjælp, der kan hjælpe dig med at forberede dig med samtaleterapi før din tandbehandling. Hos førnævnte klinik bryster de sig endvidere af, at de tager patientens skræk alvorlig og altid forsøger at tage tingene i den rækkefølge og i det tempo, som deres patienter ønsker.

Med den rigtige tandlæge kan dit tandlægebesøg helt sikkert ende med at blive en god oplevelse uden bankende hjerte og svedige håndflader. Det er bare vigtigt, at din tandlæge er opmærksom på, at du har tandlægeskræk, og at de har fokus på at give dig en god tandbehandling på trods af det.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :