
Lider du af en hudsygdom, er du sikkert altid på jagt efter en måde at få den til at gå væk eller blive mindre irriterende. Det gælder helt sikkert også, hvis du lider af forkølelsessår. Det er rigtig irriterende og generende, at du får et sår. Ofte kan du mærke i forvejen, at såret er på vej, men du kan ikke gøre noget.
Hvis du ikke føler, at de konventionelle behandlinger virker på dig, kan det være en god ide for dig, at du prøver en alternativ behandling. De kan nemlig i mange tilfælde hjælpe dig – også selvom det ikke er nogen, som din læge har bestemt, at du skal prøve. I denne artikel kommer vi ind på tre forskellige alternative behandlingsformer, der kan hjælpe dig af med eller lindre hudsygdomme som forkølelsessår og psoriasis.
Slip effektivt af med forkølelsessåret med lysterapi
Lysterapi er en forholdsvis ny behandling af forkølelsessår. Den er dog meget effektiv, og det er derfor en god ide for dig at overveje den, hvis du lider af sygdommen. Det kan gøre, at du slet ikke får synlige blærer, eller at du kun har de irriterende og grimme blærer i kort tid.
Lysterapi fungerer på den måde, at du har et apparat, der udsender infrarøde stråler. Strålerne er med til at gøre, at virussen, der forårsager forkølelsessår, bliver svækket. Samtidig er strålerne med til at styrke dit immunforsvar. Det er altså lidt af en win-win.
Du kan både bruge apparatet, inden du får forkølesessår og efter, at du har fået et. Mange kan mærke, at det prikker på læben, der hvor de snart vil få et forkølelsessår. Hvis du bruger apparatet inden, vil du i mange tilfælde slet ikke få synlige blærer. Har du fået et synligt sår, vil lysterapien gøre, at det forsvinder meget hurtigere.
Akupunktur kan få eksemen til at gå væk
Lider du af eksem, kan det være meget irriterende for dig, fordi det hele tiden kløer. Hvis det ikke virker for dig at smøre creme på, kan du prøve at få akupunktur. Det er en gammel kinesisk medicinform, hvor du får stykket nåle ind på bestemte steder i kroppen. Det gør ikke ondt, men kan være med til at hjælpe dig med at slippe for din eksem.
Der findes flere forskellige former for akupunktur i dag. Der er den klassiske, traditionelle akupunkturform, hvor punkterne er bestemt ud fra, at man mener, at du har en ubalance i kroppen, og at det er grunden til, at du bliver syg.
Der er dog også en mere lægelig form, der kaldes evidensbaseret akupunktur. Der har man fundet frem til nogle punkter, som man med sikkerhed kan sige, har en virkning i forhold til bestemte sygdomme. Det er denne form for akupunktur, som de fleste læger foretrækker.
Zoneterapi kan dæmpe din psoriasis
Er du meget plaget af psoriasis, kan det være en løsning for dig, at du får zoneterapi. Det er også en traditionel kinesisk medicinform. Her mener man, at der er en sammenhæng mellem bestemte punkter i fødderne og i resten af kroppen. Når du skal behandles med zoneterapi mod psoriasis, vil det være punkterne for skjoldbruskkirtlen og leveren, som man stimulerer.
Det gør ikke ondt på dig at få zoneterapi. Det føles mere som om, at du får en fodmassage. Det er derfor en rar mulighed for dig.
Zoneterapi kan også bruges på forkølelsessår og eksem. Der vil det være nogle andre punkter i fødderne, som man stimulerer. Ved forkølelsessår er det for eksempel punkterne for tarmene, immunforsvaret, nyrerne og leveren, som man vil arbejde med.
Kilder: Forkoelelsessaar.dk og ehudpleje.dk.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!